Tom's Guide Innovation Award 2017 Winner

undefined
 
 
 
 
 
 
lukLuk

Ofte stillede spørgsmål

Er Star Wars™: Jedi Challenges beregnet til en eller flere spillere?

Star Wars: Jedi Challenges er til én spiller.

Hvor gammel skal man være for at kunne bruge headsettet?

Lenovo Mirage AR-headsettet er designet, så det er komfortabelt for personer over 12 år.

Kan headsettet bruges til andre apps end Star Wars: Jedi Challenges?

I øjeblikket kan Lenovo Mirage AR-headsettet kun bruges med Star Wars: Jedi Challenges-oplevelsen.

Vil det komme til at understøtte flere spil?

I øjeblikket er Star Wars: Jedi Challenges den eneste tilgængelige oplevelse, hvor du kan spille tre forskellige typer spil: Kampe med lyssværd, Strategisk kamp og Holoskak, som hver har forskellige niveauer af sværhedsgrad og unikke udfordringer.

Min telefon vises ikke på listen over kompatible telefoner. Kan jeg godt spille alligevel?

Star Wars: Jedi Challenges kræver en kompatibel smartphone for at kunne køre korrekt. Du kan se den aktuelle liste over de telefoner, der understøttes, på www.jedichallenges.com/compatibility. Hvis din telefon ikke findes på listen, er oplevelsen muligvis ikke optimeret til den telefon, og det vil muligvis ikke virke som forventet. Vi tester løbende nye telefoner, så kom tilbage igen for at se den nyeste oversigt over understøttede telefoner.

Hvor meget fysisk bevægelse og plads kræves der til Star Wars: Jedi Challenges?

Star Wars: Jedi Challenges er designet til at blive spillet stående og i bevægelse. Vi anbefaler et område på mindst 1,5 x 3 meter og en afstand til dit sporings-beacon på mindst 1,5 meter. Du får den bedste oplevelse, hvis du kan bevæge dig frit, når du spiller.

Kan jeg have briller på, når jeg bruger headsettet til at spille Star Wars: Jedi Challenges?

Lenovo Mirage AR-headsettet er designet, så det passer over de mest almindelige størrelser briller. Headsettets mål (hvor brillerne skal kunne passe ind) er 154 mm x 45 mm.

Hvordan får Lenovo Mirage AR-headsettet strøm?

Lenovo Mirage AR-headsettet indeholder og får strøm fra et 2200 mAh lithium-polymer-batteri, der giver op til 5 timers spilletid. Den faktiske batteridriftstid kan variere. Du kan oplade headsettet ved at tilslutte den medfølgende Micro USB-oplader til Micro USB-porten på headsettet.

Hvordan interagerer lyssværdet med headsettet?

Kameraerne i Lenovo Mirage AR-headsettet kan registrere placeringen af lyssværdet, når lyssværdcontrolleren er parret med den aktiverede smartphone via Bluetooth. Telefonen kombinerer oplysninger om sensoren og positionen for at sikre præcis registrering.

Er der indbyggede sensorer i headsettet og/eller lyssværdet?

Der er flere sensorer i lyssværdcontrolleren og i Lenovo Mirage AR-headsettet. Oplysninger om rotation registreres via gyroskopet i spillerens smartphone, som indsættes i og tilsluttes headsettet.

Hvordan er billedkvaliteten i headsettet?

Star Wars: Jedi Challenges er en augmented reality-oplevelse, der kræver en smartphone, og det er designet til, at spillere kan se tydelig spilgrafik og deres omgivende miljø. De billeder, der ses i headsettet, projiceres fra den indsatte smartphone og optimeres via enhedens optiske komponenter til den virkelige verden. Den præcise pixeltæthed i det, som spilleren ser, afhænger af den anvendte smartphone.

Bliver min understøttede telefon varm, når jeg spiller Star Wars: Jedi Challenges?

Nogle mobilenheder, herunder smartphones, kan blive varmere, når de kører grafik i apps som f.eks. Jedi Challenges, især hvis du bruger enhederne til at spille i længere tid. Vores program er designet til at kunne køre spil inden for din understøttede telefons fastlagte parametre og til at levere en sikker spiloplevelse af høj kvalitet.
På din vej til at blive en Jedi kan du møde mange udfordringer, og vi foreslår, at du af og til tager en pause, så du får den bedst mulige spiloplevelse og undgår for alt lang spilletid. Men mennesker og enheder er forskellige, så tag hyppigere og længere pauser, hvis du har brug for det.
Star Wars: Jedi Challenges-appen har tre indstillinger for grafikkvalitet. Hvis du vil spare på enhedens batteri, skal du vælge en lavere grafikindstilling.

Hvordan justerer jeg mit headset, så jeg får den mest behagelige oplevelse?

Se vejledningen i videoen. Lenovo Mirage AR-headsettet er designet, så du får den mest omsluttende oplevelse med Star Wars: Jedi Challenges. Følg disse enkle trin for at få en mere komfortabel oplevelse:
a. Hvis du har justeret stropperne, skal du sikre dig, at stropperne i begge sider og i toppen er indstillet til mellemlængde.
b. Hold headsettet i siderne med begge hænder, og tryk det roligt mod ansigtet, mens du sikrer, at stropperne er over headsettet.
c. Tag fat i stropperne med venstre eller højre hånd, og træk dem op over hovedet og derefter ned under udbulingen bag på hovedet.
d. Juster siderne én ad gangen med først venstre og derefter højre hånd. Du skal ikke kun stramme headsettet med den ene hånd, men sørge for at stramme lige meget i begge sider.
e. Juster den øverste strop med venstre eller højre hånd, mens du holder headsettet mod dit ansigt med den anden hånd, og træk opad. Når du kan mærke, at headsettet trækker mod ansigtet, skal du fastgøre stroppen i låsepositionen.
Hvis du følger disse enkle trin, får du en bedre afbalancering af headsettet foran og bagpå, så du får en langt større komfort, når du bruger det.

Klik her for at se ofte stillede spørgsmål

Hvis du vil dele tips og strategier med andre jedier, kan du besøge vores  Star Wars™: Jedi Challenges-fællesskab.